Hoppa till innehåll
A/S Orthana Kemisk Fabrik logotyp

Procesoperatør / Industrioperatør

A/S Orthana Kemisk Fabrik, Englandsvej 350-356, 2770 Kastrup, Danmark

Kunne du tænke dig at være en del af en velfungerende fabrik med 28 ansatte i et godt og tæt arbejdsmiljø? Så er du måske vores kommende kollega.

A/S Orthana Kemisk Fabrik søger en kvalitetsbevidst person, som ønsker at være en del af en dynamisk gruppe, og som sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Som operatør skal du deltage i den daglige produktion af proteiner, peptider og enzymer ud fra animalske råvarer.

Virksomheden ligger i Kastrup/Danmark tæt på Tårnby togstation, Lufthavnen Metro og Øresundsbroen.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
  • GMP-produktion af forskellige produkter efter skrevne instruktioner (SOP's)
  • Filtrering, op-koncentrering, inddampning/membranfiltrering, spraytørring
  • Rengøring af anlæg og maskiner
  • Dokumentation af udført arbejde
Din profil:

Du må gerne være uddannet procesoperatør/industrioperatør eller med faglig baggrund i levnedsmiddelbranchen evt. håndværksmæssig baggrund. Du har muligvis praktisk hands-on erfaring med klassiske vandbaserede biokemiske processer, filtrering, op-koncentrering (inddampning/membranfiltrering), og spraytørring.

Da arbejdet er praktisk baseret skal du besidde teknisk snilde, have hænderne skruet godt på og være fysisk robust. Du kan kommunikere på dansk i skrift og tale og er god til at dokumentere dit arbejde. Det er en klar fordel hvis du har erfaring med at producere efter GMP eller andre kvalitetssikringssystemer samt har et truckcertifikat.

Ansættelsesform:

Fastansættelse. Skiftehold dag/aften/nat 5 dage om ugen. På et senere tidspunkt kan skiftet ændres så weekenden også bliver en del af arbejdsugen. Du vil indgå i et team af 4-6 personer og skal derfor have gode samarbejdsevner.

A/S Orthana Kemisk Fabrik har overenskomst med 3F.

Din ansøgning:

Du kan med fordel sende din ansøgning og CV i dag, da vi løbende behandler ansøgninger og ansættelse finder sted, når den rigtige kandidat er fundet.
Ansøgningen sendes til mail: hr@biofac.dk. Skriv venligst Operatør Orthana i mailoverskriften.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Fabrikschef Klaus McCluskey Nielskov på tlf. +45 2163 8695 eller for rekrutteringsforløbet Head of HR Ditte Jensen på tlf.: +45 2886 3022.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vi gør opmærksom på, at du ved fremsendelse af din ansøgning samtykker i, at vi må opbevare denne og dokumenter fremsendt i tilknytning til denne, i perioden minimum til ansættelse har fundet sted og maksimalt i en periode på seks måneder efter modtagelse.
Mer info
Kontaktperson
Ditte Jensen
Telefon
Typ av anställning
Sista ansökningsdag
07 apr. 2023 (10 dagar kvar)

Om arbetsgivaren

A/S Orthana Kemisk Fabrik indgår i BIOFAC-koncernen, som er en 100 % danskejet, bioteknologisk virksomhed, der beskæftiger mere end 140 medarbejdere fordelt på fem fabrikker i Danmark. I dag udgør eksporten mere end 98 % af omsætningen. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vidensdeling og samarbejde er helt centrale værdier for vores fortsatte og hastige udvikling. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor der er kort vej fra ide til handling.

Liknande jobb