Engageret salgskoordinator til Royal Canin, Mars Inc. i København

Engageret salgskoordinator til Royal Canin, Mars Inc. i København

Til vor danske salgsafdeling søger vi en ny kollega til det danske marked. Vi søger dig, der er engageret og trives i en kommunikativ og sælgende rolle. Som salgskoordinator hos os arbejder du aktivt for at give vore forhandlere en oplevelse af høj kvalitet i kontakten med os. Royal Canin er en del af Mars Inc., en koncern, der prioriterer medarbejdernes personlige udvikling. Vi håber, at du bliver en del af holdet.

Royal Canin tilbyder en stilling i en international organisation, der udvikler, producerer og sælger katte- og hundemad af høj kvalitet. Branchen er en af de hurtigst voksende segmenter, og Royal Canin er en af de ledende internationale virksomheder i branchen. Hvis du er glad for dyr, så er denne branche den mest spændende at arbejde i lige nu.

Om jobbet

Arbejdsopgaverne er varierede, da du blandt andet får ansvaret for en smidig og effektiv salgs- og ordreproces, mersalg til eksisterende kunder og salgssupport til vore sælgere i marken. Du skal endvidere assistere vore forhandlere i specialbutikkerne med kvalitetsfoder til hunde og katte med service og rådgivning.

Du skal - sammen med dine kolleger - bidrage til, at vi giver vore kunder den gode service, som vi er kendt for og dermed styrke vort samarbejde med og relationer til vore forhandlere. Du kommer til at være en del af et helt nyt team og får dermed gode muligheder for at påvirke din stilling.

Dine ansvarsområder
  • Ansvar for ordrehåndtering fra alle typer af kunder i overensstemmelse med vore rutiner og processer og kundernes krav.
  • Fuld forståelse af salgsprocessen: Ordre - levering - fakturering - reklamation
  • Daglig dialog med kunder og forhandlere
  • Ansvar for reklamationsprocessen
  • Mersalg, opfølgning på kampagner og ordrer
  • Salgsstøtte til vore danske sælgere
  • Tæt kommunikation med vor økonomiafdeling og logistik/lager
Om dig

Når vore kunder kontakter os, modtages de med et smil. Du skal derfor synes, at salg er sjovt, og du skal være serviceminded i dialogen med kunden. Det vigtigste for at lykkes i denne rolle er din evne til at sprede energi til både kunder og kolleger.

Eftersom du støtter indsatsen på det danske marked og samtidig er en del af vort internationale hovedkontor, er det vigtigt, at du taler og skriver flydende dansk såvel som engelsk.

Vi antager, at du har erfaring med kundeorienterede funktioner inden for salg/telemarketing/kundeservice. Alternativt er du nyuddannet på bachelorniveau og i begyndelsen af din karriere. Du har gode kundskaber i MS Office. Har du desuden erfaring med Navision, er det en fordel.

Da vi arbejder i mange forskellige systemer, skal du hurtigt kunne sætte dig ind i nye arbejdsgange og systemer og bevare roen, selv når tempoet er højt. Vi udvikler os løbende, og derfor skal du ideelt set kunne udfordre vore processer med det formål at arbejde effektivt.

I vores afdeling er kunderne i fokus, vi deler ansvaret og hjælper hinanden med godt humør. Vi sidder i et åbent kontorlandskab. Vi søger en ny kollega, som vil være en del af holdet, som arbejder fokuseret på at give den bedste kundeoplevelse - altid med kvalitet, samarbejde og med vore produkter og salg i fokus.

Personlige egenskaber
  • Selvstændig og initiativrig
  • God til at kommunikere
  • Målrettet og løsningsorienteret
  • Struktureret
  • Holdspiller
  • Analytisk stærk og detaljeorienteret
  • Har drive og er resultatfokuseret
Vi tilbyder

Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø i en spændende og udfordrende, men uformel, virksomhed i vækst. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37½ timer pr. uge. Vi tilbyder spændende karriere-udviklingsmuligheder og en generøs lønpakke. Arbejdsstedet er Royal Canins nordiske hovedkvarter i København, nær Ørestad Station.

Tiltrædelse: Omgående, af hensyn til evt. opsigelsesvarsel.

Ansøgning

Du ansøger med CV og personligt brev ved at klikke på ”sök tjänst”. Udvælgelse og interview sker løbende, hvorfor vi anbefaler, at du søger snarest muligt.

Vi har desværre ikke mulighed for at modtage ansøgninger pr. email.

Ved yderligere spørgsmål til stillingen, kontakt Sales Office Manager Claus Olesen, på +4540568848.

Ved yderligere spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kontakt Jonna Warnerbring på jonna.warnerbring@roirekrytering.se eller +46707956090.

Læs mere om Royal Canin her.
Mer info
Område Malmö stad
Yrkesroll Service & Kundtjänst
Typ av anställning Heltid
Sista ansökningsdag 30 juni (9 dagar kvar)