Rikshospitalet Köpenhamn behöver duktiga svenska sjuksköterskor

Rikshospitalet Köpenhamn behöver duktiga svenska sjuksköterskor

Vi er en rigtig spændende ortopædkirurgisk klinik, bestående af højtspecialiserede områder indenfor ortopædkirurgien, vi har et højt patientflow og en del yngre patienter.

Om at arbejde i DK og bo i Sverige
Hvis du vil vide mere om dette er der meget information at finde på nedenstående link

https://www.oresunddirekt.com/

Du er også meget velkommen til at kontakte vores afdelingssygeplejerske Line som de sidste 14 år har boet i Oxie, Malmö og arbejdet i Ortopædkirurgisk klinik Rigshospitalet.

Stilling på 32 - 37 timer/uge i skiftende vagter med start 1. februar 2020 eller hurtigst muligt.

Der er mulighed for fast aften/nattevagt stilling
Weekendarbejde hver 3. uge i 8 eller 12 timers vagter.


Ud fra dine kompetencer planlægges et introduktionsforløb. Du vil dog blive oplært I alle patientforløbene og vil også skulle kunne yde sygepleje hertil fremadrettet.

Ortopædkirurgisk sengeafsnit

Vi er en spændende ortopædkirurgisk klinik, bestående af højtspecialiserede områder indenfor ortopædkirurgien.

Vi behandler og yder sygepleje til patienter fra hovedsagelig Øst Danmark, Færøerne og Grønland indenfor højtspecialiserede områder i ortopædkirurgien. Vi lægger stor vægt på høj faglig kvalitet og udvikling af sygepleje til den ortopædkirurgiske patient.

Afsnittet modtager traumepatienter, patienter til specialiseret ryg- og bækkenkirurgi, tumorkirurgi, hånd- og alloplastikkirurgi. Patienterne gennemgår højt specialiseret kirurgi, hvilket stiller høje krav til observations- og handlingsrelateret sygepleje. Det medfører også særlige høje krav til omsorgen i sygeplejen herunder svære samtaler med patienter og pårørende.

Vi har 5 sektioner bestående af:
  • Tumorsektion, patienter med tumorer i knogler og/eller bløddele
  • Rygsektionen, specialiseret rygkirurgi samt patienter med rygfrakturer og tumorer med/uden rygmarvsskade
  • Traumesektionen, multitraumatiserede patienter fra hele Østdanmark
  • Alloplastik sektionen, patienter med komplekse problemstillinger i forhold til infektion i eller flergangs revidering af hofte- og knæalloplastik
  • Håndkirurgi og Børneortopædi – børnene er indlagt på Børne-Ungeklinikken i JulianeMarieCentret
Herudover har vi
  • Semi-intensiv, komplekse, svært syge ortopædkirurgiske patienter, der er hæmodynamisk eller respiratorisk ustabile med behov for øget monitorering. Semien har et tæt samarbejde med anæstesien, som går stuegang 2 x daglig.
Afsnittet består af 42 senge, hvoraf de 6 er semiintensive senge.

Hvem er vi:

Vi er en stor og alsidig personalegruppe der værdsætter det gode sammenhold. Vi vægter en høj faglighed, godt tværfagligt samarbejde og godt kollegaskab.

Vi har en velfungerende studie-unit med faste vejledere som varetager al uddannelse af studerende og elever.

Vi har et særligt fokus på ledelse og udvikling. Sygeplejen til vores patienter gør det muligt at udvikle sig indenfor for mange forskellige dele af sygeplejen.

Det er planlagt, at vi flytter til Rigshospitalets Nordfløj, i marts 2020, til et nyt og moderne sengeafsnit. Vi glæder os meget og vil gerne invitere dig med.

Vi tilbyder:
  • En individuelt tilrettelagt introduktion, hvor du danner makkerpar med sygeplejersker i 8 uger. I den periode oplæres du i sygeplejen indenfor for de forskellige sektioner
  • Med udgangspunkt i dine kvalifikationer planlægges særlig introduktion til de semi-intensiv patientforløb
  • Fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som står klar til at hjælpe dig
  • Medindflydelse på egen vagtplan
  • Et godt arbejdsmiljø, som vi alle værner om, og vi lægger vægt på, at hverdagen og vagterne er præget af et godt kollegialt samarbejde. Hos os er der i alle vagter en god kollega at sparre med
  • Interne og eksterne kurser for både nye og erfarne sygeplejersker. Herunder efteruddannelse indenfor specialet med fokus på sygepleje til de særligt observationskrævende patienter.
  • Kompetenceudvikling indenfor såvel grundlæggende sygepleje som sygepleje til vores komplekse og svært syge patienter – dette jf. vores målrettede kompetenceprogram, som understøtter din faglige og personlige udvikling.
Vi søger dig, der:
  • Har en interesse for sygepleje til den akutte og komplekse patient
  • Vil være med til at tilrettelægge sygeplejen individuelt med patient og pårørende med stor vægt på patientinvolvering, kontinuitet og effektivitet
  • Evner at bevare roen, kan skabe et hurtigt overblik og prioritere mellem opgaverne
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt, såvel som i team
  • Kan tage initiativ i hverdagen til at optimere patientforløb samt bidrage til patientsikkerhed
  • Dig som ser mulighederne og gerne vil sygepleje.
Om løn og autorisation i DK

Se mere på følgende hjemmesider:
  • https://dsr.dk/
  • https://stps.dk/da/autorisation/soeg-autorisation/sygeplejerske/uddannet-i-norden/
Stillinger i Ortopædkirurgisk Klinik er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Hvis du har lyst til at besøge os, er du meget velkommen.

Du kan altid ringe til afdelingssygeplejerske Line Holm Knudstrup for at høre nærmere på tlf. +45 35 45 79 71 eller ledende oversygeplejerske Henriette P. Pedersen på tlf. +45 51 63 76 78.

AnsøgningsfristDen 13. december 2019. Samtaler afholdes i uge 51 2019.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Mer info
Kontaktperson Line Holm Knudstrup
Telefon +45 35 45 79 71
Område Malmö stad
Yrkesroll Hälsa & Sjukvård, Sjuksköterska, Offentlig Förvaltning
Typ av anställning Heltid, Tillsvidareanställd
Hemsida http://www.regionh.dk
Sista ansökningsdag 13 dec 2019 (3 dagar kvar)

Om arbetsgivaren

Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.

På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.

Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel?

Fakta
  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup
  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling
  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland
  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen.